- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Korset /
62

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Frændsømd — - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62

beile for sin søn til en mø som var slik byrdig som Arn
gjerd lavættet og frændeløs paa morsiden, hvis det ikke
var fordi Simon hadde tre markebol i gaarden som pant.
De hadde maattet laane penger baade hos nonnerne i
Oslo og paa Dyfrin, da Grunde Aasmundssøn kom i
mandsskade for anden gang. Grunde blev vild, naar
han var drukken — men ellers var han en retsindig og
velment kar, sa Gyrd, og sikkert vilde han la s.g lede
av en saa forstandig og snil kvinde som Arngjerd var —.
Men det var det at Grunde var ikke mange aarene
yngre end han seiv. Og Arngjerd var ung. Og fol
kene paa Eiken vilde ha bryllupet alt ivaar —.
Det sat i Simon som et vondt minde — han tænkte
ikke paa det, naar han kunde slippe. Men nu siden
Arngjerds giftermaal var kommet paa tale, dukket det
stadig op. En uglad mand hadde han været den første
morgenen, da han vaagnet ved Ramborgs side. Han
hadde vel ikke været mere ør eller kaat, da han gik
iseng, end en brudgom skulde være — skjønt det hadde
gjort ham underlig og vild i hugen at se Kristin mellem
brudekonerne - og Erlend, den nye maagen hans, var
mellem mændene som fulgte ham op i loftet. Og da
han vaagnet næste morgen og laa og saa paa bruden
som sov endda, hadde han kjendt det som en såar og
vond skam dypt inde i hjertet — det var som han skulde
ha handlet ilde med et barn —.
— Endda han visste at han kunde ha spart sig den
sorgen.
Hun hadde ledd, da hun slog op de store ørnene.
«Nu er du min, Simon» - hun tuklet med hænderne
paa hans bryst. «Far min er din far og søster min dm
søster» — og han var blit klam av angst, for han tænkte,
mon hun hadde kjendt at hjertet hans støkket i barmen
ved disse ordene hendes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:59:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/3/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free