Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Frændsømd — - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
sin bror end han hadde været alle sine levedager, saa
maatte det været nu, for hans taushet —.
Simon vilde være glad og frisk tilmote, mens han
red nordover mot sit hjem. Efter veien gjorde han sig
ærinder indom hos sine venner opigjennem dalen, hil
ste paa, dråk sig lystig — og vennerne sadlet sine hester
og fulgte ham til næste gaard, hvor deres staldbrødre
bodde. Det var saa godt og let at ride nu i barfrost
tiden —.
Den sidste rasten red han i skumringen. Ølmodet
var gaat av ham. Svendene hans var kaate og høi
mælte — men husbonden syntes at være rundet tør
for latter og skjemtord — var vist træt.
Saa var han hjemme. Andres piltet efter, hvor faren
stod og gik. Ulvhild kredset om sadelsækken — om
han hadde ført hjem nogen gåver til hende. Arngjerd
bar frem øl og mat, husfruen satte sig indtil, mens han
aat, snakket og spurte om nyt. Da børnene hadde lagt
sig, tok Simon Ramborg paa sit knæ, mens han bar frem
hilsener og fortalte om frænder og kjendinger.
Det tyktes ham være en skam og en umandighet, hvis
ikke han skulde kunne være tilfreds, slik som han sat
1 det —.
Dagen efter, Simon sat borte i Sæmundstuen, da kom
Arngjerd ind til ham med mat. Han tænkte, det var
likegodt at snakke med hende om beileren, mens de var
toene, og saa sa han datteren om sin samtale med
mændene fra Eiken.
Aanei, hun var litet vakker, tænkte faren — han saa
op paa den unge pike, der hun stod op foran ham.
Stutt og bredbygget, med kort, grovt og blekt ansigt;
det graagule haaret var skjollet; nedover ryggen hang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
