Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Frændsømd — - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
¥
rystet av undertrykt graat og hvisket indtil ham, at
hun var saa træt —.
Syvende dagen efter red Simon og hans svend gjen
nem Kvam paa nordveien. De slet sig frem mot sne
føiken av store klisne filler. Ved middagsleite kom
de til den lille gaarden ved almandveien, hvor der var
tavern.
Konen kom ut og bød Simon stige ind i stuen de
res — til skytningshuset blev bare smaafolk vist. Hun
ristet hans vaate ytterplag og hængte dem til tørk
paa slinden ved aaren, mens hun snakket: Slikt drit
veir — synd paa hestene — han hadde vel maattet
ride hele veien utenom ogsaa — en kunde vel ikke
fare over Mjøs nu?
«Aajo, er en lei nok av livet sit saa »
Konen og de børnene som stod hos hende lo vil
lig. De større gjorde sig ærinder ind med ved og med
øl, de smaa klumpet sig sammen nede ved døren. De
fik gjerne nogen pendinger av Simon bonde paa
Formo, naar han stanset her, og hvis han førte med
sig fra Hamarkaupang noget godt til børnene sine,
saa fik de gjerne en smakebit. Men idag lest han ikke
se dem.
Han sat i bænken, fremoverlutet, med hænderne
hængende utover knærne, stirret ind i aareilden og
svarte et ord nu og da paa konens ordstrøm. Saa
nævnte hun, Erlend Nikulaussøn var paa Granheim
idag — det var idag at odelsmændene skulde faa de
forrige eierne første del av lønningssummen i hænder.
Skulde hun sende et av børnene op til maagen hans
og si fra, saa de kunde følges hjem?»
. Nei, sa Simon. Hun kunde gi ham litt mat, og si
den vilde han lægge sig ned og sove en stund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
