Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
«Det ordet høver nu heller ikke paa kvinder, søn
min,» sa Erlend og 10. «De rødhaarede konerne er
gjerne hvite og myke i holdet —»
Frida lo übændig, men Kristin blev sint; dette syntes
hende letfærdig snak at føre for slike unggutter. Hun
husket ogsaa at Sunniva Olavsdatter hadde hat rødt
håar, endda hendes venner kaldte det gyldent. Da sa
Gaute:
«Vær glad til du, at ikke jeg sier, jeg tør ikke for
synden. Hvitsøndags vaakenatten sat du med Aasta
paa tiendelaaven al den tid vi danset paa kirkebakken
— saa du maa nu vel like hende —»
Naakkve skulde til at fly paa broren — i det samme
kom Kristin ut. Da Gaute var gaat, spurte moren den
anden søn:
«Hvad var dette som Gaute sa om dig og Aasta Au
dunsdatter?»
«Jeg tror ikke, mor, at her blev sagt noget som ikke
I hørte,» svarte gutten — han blev rød og rynket bry
nene vredt.
Ærgerlig sa Kristin:
«En uskik er det at dere unge kan ikke holde m
vaakenat, uten dere skal danse og springe mellem tjene
sterne. Vi brukte ikke det, da jeg var mø —»
«1 har da seiv sagt, mor, den tid I var barn taa
pleiet ofte min morfar at synge for, naar folket danset
paa kirkebakken —»
«Ja det var ikke slike viser og ikke slik vild dans,»
sa moren, «og vi unge holdt os vakkert hver hos for
ældrene vore — ikke gik vi to-éne og sat paa laa
ven —»
Naakkve vilde til at gi et vredt svar. Da kom Kri
stin til at se bort paa Erlend. Han smilte saa lønsk,
mens han sigtet med ett øie nedover den planken, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
