Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
gjøre, og da hun hørte at de hadde budsendt presten
vasket hun hans ansigt, hænderne og føtterne, saa de
kunde være rene til at motta den sidste olje
Der var tykt av røk og en forfærdelig kvalm, skidden
lugt inde i det vesle hybølet. Da to kvinder fra ryd
rungsmandens kom ind, bad Kristin dem sende bud til
Jørundgaard efter alt som de kom til at trænge bød
farvel og gik. Hun hadde faat en underlig syk frygt
for at møte presten med Corpus Domini, og saa veg
hun ind paa den første sidesti som hun kom til
Det var bare et færaak, saa hun snart; hun kom rent
ut i ulænde. Vindfald med vaset av røtter op i veiret
saa skræmmelig ut; hun maatte krype over dem, hvor
hun ikke kunde lete sig vei utenom. Moseflak skred ut
under foten hendes, naar hun skulde klatre ned mellem
store stener. Hun fik kingel indpaa ansigtet, og kvi
ster slog til hende og tok fat i hendes klær. Naar hun
maatte over et bækkesilder eller kom til en sidlændt
aapning , skogen, var det næsten uraad at finde et sted
hvor hun kunde slippe igjennem det tætte, vaate krat
av løvrunner. Og den stygge hvite fryvilen var alle
vegne stimet under trærne i mørket, svermet op som
hele skyer av Iyngtuerne, naar hun traadte nedi
Men tilsidst kom hun da ut paa flatbergene nede mot
Laagen Her var der grissen furuskog, for her maatte
trærne flette sine røtter bortover skrinne berget og skoe
bunden var næsten bare tør, hvitgraa renlav som knist
ret under hendes føtter — indimellem svartnet en oz
anden lyngtue. Furunaalslugten var mere het og tør
og skarp end høiere oppe - her bortigjennem saa sko
gen altid gulsvidd ut i baren helt fra tidlig om vaaren
De hvite møl blev ved at være efter hende —
Elveduren drog hende. Hun gik helt bort paa kanten
og saa ned. Dypt under skimret det hvitt av vandet
13 —Undset: Kristin 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
