Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Pludselig stupte hun ned, laa fremover bordet med
ansigtet gjemt mellem armene og skrek. Erlend sprang
Op — hun laa og graat med ru, slitende hulk som rystet
ryggen hendes. Erlend tok om hendes skulder:
«Kristin, hvad er det —. Hvad er det,» tok han
op, satte sig hos hende paa bænken og fristet at løfte
op hendes hode. «Kristin — graat da ikke slik — jeg
mener du har mistet vettet —»
«Jeg er ræd!» Hun satte sig op, knuget hænderne
i fanget. «Jeg er saa ræd, milde min frue Maria, hjælp
os alle sammen — jeg er saa ræd, hvad skal det bli
av alle sønnerne mine —»
«Ja Kristin min — men du faar vænne dig til det
— du kan ikke gjemme dem opunder stakken din læn
ger — snart er de voksne mænd, alle sønnerne vore.
Og du er som tiken endda —» han sat med det ene
ben over det andet, hænderne foldet over knæet og
saa litt træt ned paa hustruen, «du glefser blindt
baade efter ven og fiende, naar det gjælder avkom
met dit.»
Hun reiste sig braat, stod stum et øieblik og vred
sine hænder. Saa tok hun til at gaa fort op og ned i
stuen. Hun sa intet, og Erlend sat taus og saa paa
hende.
«Skule —» hun stanset foran manden. «Et ulykkes
navn gav du den sønnen din. Men du vilde det — du
vilde at hertugen skulde reises op i det barnet —»
«Det er godt nok navn, Kristin. Ulykke — det er
mange slags det. Jeg kom i hug da jeg reiste op min
farmors far i sønnen min, at lykken sveg ham, men
konge var han likefuldt med bedre ret end kammake
rens avkom —»
«Dere var krye nok, du og Munan Baardssøn, av
at dere var kong Haakon Haaleggs nærfrænder —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
