Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Det var langt over høgstdagsleite, da mændene kom
ind. Hendes sønner, Ulf Haldorssøn og de tre sven
dene, en gammel mand og to smaagutter som var i
lægd paa gaarden.
Naakkve hadde alt sat sig indtil paa sin plads, til nøire
for bondens høisæte. Da reiste han sig braat, gik frem
og strøk mot døren.
Kristin kaldte ham halvhøit ved navn.
Saa kom han tilbake og satte sig ned igjen. Farven
kom og gik i det unge aasyn, han holdt øinene ned
slaat og ret som det var maatte han bite sig i under
læben. Moren saa, han strævet haardt for at bevare
herredømmet over sig seiv — men han klarte det dog.
Sidst fik da ogsaa det maaltid ende. Sønnerne ved
inderbænken reiste sig, kom omkring bordenden med
det tomme høisætet, rettet som av vane litt paa belterne,
da de hadde stukket sine kniver tilbake i slirerne, og
’ Da de alle var borte, fulgte Kristin efter. I solskinnet
stridrandt det fra alle tak nu. Der var ikke et men
neske i tunet uten Ulf - han stod paa hellen utenfor
sin egen stuedør.
Ansigtet hans blev underlig hjælpeløst, da husfruen
kom bort til ham. Han sa intet, da spurte hun sagte:
«Talte du med ham?»
«Ikke mange ord. Naakkve og han snakket sammen,
saa jeg —»
Litt efter sa han igjen:
«Han var litt ræd — for dere allesammen — da det
satte ind med slik flom. Saa var han kommet paa det,
han skulde hjemom og se, hvordan her stod til. Naakkve
sa ham, hvordan du hadde greiet med det —.»
«Jeg vet ikke hvor han hadde faat høre det — at du
hadde git bort de skindene han sendte dig med Gaute
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
