Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
løst, saa nu trodde hun at hun tilslut var blit likesæl
med ham —.
Med Simon Andressøn hadde hun ikke vekslet ord
siden den dag under vaarflommen, da han kom for at
hjælpe hende. Hun hilste paa ham og snakket oftest
nogen ord med sin søster ved kirken. Hvad de tænkte
om hendes saker og dette at Erlend hadde reist op paa
Dovre, visste hun ikke.
Men søndagen før Bartolomæusmesse var herr Gyrd
av Dyfrin med Formofolket til kirken. Simon saa svært
glad ut, da han gik ind til messen ved sin brors side.
Og Ramborg kom bort til Kristin efter tjenesten, hvisket
ivrig, at hun var med barn igjen og ventet sig til Maria
messe ivaar:
«Kristin, søster, kan du ikke komme hjem og drikke
med os idag!»
Kristin rystet sørgmodig paa hodet, klappet den unge
kones bleke kind og bad Gud vende dette til glæde for
forældrene. Men hun kunde ikke fare til Formo, sa hun.
Efter bruddet med maagen sin hadde Simon truet sig
til at mene, det var bedst slik. Han var saan stillet at
han trængte ikke spørre, hvad folk dømte om hans færd
i ett og alt; han hadde hjulpet Erlend og Kristin da det
gjaldt, og den støtte han kunde yde dem her i bygden
var ikke saa meget værd, at han skulde gjøre sit eget
liv saa floket for den saks skyld.
Men da han spurte at Erlend var reist ut av bygden,
blev det umulig for Simon at holde oppe den stædige
tunge ro som han hadde strævet sig til at kjende. Til
unytte sa han sig seiv, der var da ingen som visste or
dentlig rede paa det, hvordan det hang sammen med Er
lends fråvær — folk rølet saa mangt, de visste saa Iltet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
