Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
«Du staar saa — der er vel ikke noget galt paa færde
hjemme — paa Jørundgaard mener jeg — med dren
gene?»
«Nei.» Nu hadde hun leilighet til at bære frem sit
maalemne: «Sønnerne vore trives og arter sig vel.
Men de længes slik efter dig, Erlend. Det var mit
ærinde — jeg er kommet hit, husbond, for at be dig
vende hjem til os. Vi savner dig alle —» hun slog ned
sine øine.
«Du ser godt ut, Kristin —» Erlend saa paa hende
med et litet smil.
Rød, som han hadde slaat hende under øret, stod
Kristin.
«Det er ikke derfor —»
«Nei jeg vet det er ikke for du synes du er for ung
og frisk til at sitte som enkekone,» tok Erlend op, da
hun stanset. «Ikke tror jeg at der vilde komme noget
godt av det, om jeg vender hjem, Kristin,» sa han alvor
ligere. «Under dine hænder trives alt paa Jørundgaard,
det vet jeg —du har held med tiltakene dine. Og jeg
er velnøid med det, slik som jeg har det.»
«Gutterne trives ikke ved det — at vi er uforlikte,»
svarte hun sagte.
«Aa —» Erlend drog paa det. «De er saa unge,
jeg tror ikke de tar det saa tungt at ikke de glemmer det,
naar deres tid kommer til at træde ut av barndommen.’
Jeg kan like gjerne si dig det,» sa han med et litet smil.
«Jeg møtes med dem en og anden gang —»
Hun visste det — men hun kjendte det som en ydmy
kelse, og som det var det han hadde villet — han trod
de at hun visste det ikke. Sønnerne hadde aldrig visst
det. Men hun svarte alvorlig:
«Da vet du ogsaa at mangt og meget er anderledes
paa Jørundgaard end det skulde være —»
18 — Undset: Kristin 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
