Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
litet høisindet mot dig. Ikke var vel al skylden hans
hvis det er slik —»
Erlend rystet paa hodet: «Han stod hos mig som en
bror, da jeg trængte det,» sa han lavt. «Og jeg tok imot
hans hjælp og hans venskap, og jeg skjønte ikke, han
har altid hat vondt for at kunne taale mig.
— Det tykkes mig, det maatte være lettere at leve
før i verden, da to slike halser som han og jeg gik sam
men i einvig — møttes paa holm og lot vaabenlykken
raade, hvem som skulde eie den lyse møen —»
Han tok en gammel kappe fra bænken og slængte
den over sin arm:
«Kanhænde du vil ha hundene inde hos dig mat?»
Kristin hadde reist sig:
«Hvor gaar du hen, Erlend?»
«Ut paa laaven og lægger mig —»
«Nei —!» Erlend stanset, stod der, slank og rank
og ung i det lille røde skjær fra de synkende glør i ov
nen. «Jeg tør ikke ligge alene her i denne stuen — ieg
tør ikke —»
«Tør du ligge i armen min da?» Hun skimtet hans
smil i mørket, segnet under det. «Er du ikke ræd jeg
skal kryste dig tildøde, Kristin —»
«Gid du vilde —» Hun gik ind i hans arme.
Da hun vaagnet, saa hun paa ruten, at det maatte
være dag ute. Det laa knugende tungt over hendes
bryst — Erlend sov med hodet paa hendes skulder han
hadde lagt en arm over hende og holdt sin haand om
hendes venstre overarm.
Hun saa paa mandens jerngraa håar. Hun saa sine
egne smaa sammensunkne bryster — over og nedenfor
dem skimtet ribbenenes høitsvungne buer under holdets
tynde dække. Der kom en slags rædsel over hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
