Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
bond, truet paa uhæderlig vis sin vilje frem og fik
denne manden som I, herre, vel vet blev dømt land
raadsmand og drotsviker. Men jeg tænkte, sidst maatte
det vel mykne hendes hjerte, naar hun saa at hun sat
hådet og foragtet, hun og alle hendes, med det værste
ry, paa Jørundgaard — der far hendes og Ragnfrid
Ivarsdatter sat med hver mands agtelse og kjærlig
het —.
Men det blev for meget, da hun nu kom hit med søn
nen sin til fermingen — og den mand skulde føre gut
ten frem under eders haand, som hele bygden har
visst at hun lever med i tvefoldig hor og i blodskam —»
Biskopen gjorde et tegn til den anden, at han skulde
tie:
«Hvor nær i slegt med din husbond er Ulf Haldors
søn,» sa han til Kristin.
«Ulfs rette far var herr Baard Peterssøn av Hestnæs.
Han var sammødre bror av Gaute Erlendssøn paa
Skogheim, Erlend Nikulaussøns morfar.»
Herr Halvard vendte sig utaalmodig til Sira Sol
mund:
«Blodskam er ikke det — vermor hendes og Ulf er
brødrunger — det er frændsømdspild og svær synd, om
det er sandt — du trænger ikke gjøre det værre.»
«Ulf Haldorssøn er gudfar til denne konens ældste
søn,» sa Sira Solmund.
Biskopen saa paa hende, og Kristin svarte
«Ja, herre min.»
Herr Halvard sat en stund og taug.
«Gud hjælpe dig, Kristin Lavransdatter,» sa han
sorgfuldt. «Jeg kjendte far din tilforn — jeg gjestet
ham paa Jørundgaard i min ungdom. Jeg mindes dig,
da du var et vakkert, menløst barn. Hadde Lavrans
Bjørgulfsøn levet, da var ikke dette hændt. Tænk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
