Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
«Gaa væk der, mænd,» sa husfruen og vilde forbi med
sin byrde.
Soten slængte med hodet og danset urolig, Erlend
vendte den halvt omkring, og Kolbein Jonssøn grep
fat i bigslet. Kristin hadde ikke rigtig set — nu snudde
hun sig litt og sa bakover skulderen:
«Slip hesten, Kolbein — vil han ride, saa la ham —»
Kolbein tok fastere og svarte:
«Skjønner du ikke, Kristin, at nu er tid, bonden blir
hjemme paa gaarden. Ellers saa burde du skjønne det,»
sa han til Erlend.
Men Erlend slog den anden over haanden og drev
hingsten frem, saa den gamle mand tomlet. Et par
mænd sprang til. Erlend ropte:
«Kom væk herfrå! Ikke har dere med mine og min
hustrus saker — og ikke er jeg bonde; jeg lar mig ikke
binde paa bøen som naut paa baasen. Eier ikke jeg
gaarden her, saa eier ikke gaarden mig —!»
Kristin vendte sig fuldt mot manden og skrek:
«Ja rid! Rid, rid djævelen i vold, dit du har drevet
mig og slængt alt du har hat og faat mellem hæn-
der —»
Det som nu hændte, gik saa fort, at ingen rigtig san
set eller kunde hindret det. Tore Borghildssøn og en
bonde til grep konen i armene:
«Kristin, snak ikke slik til din husbond nu —»
Erlend red indpaa dem:
«Vaager dere lægge haand paa min hustru —» han
svang øksen og hugg til Tore Borghildssøn. Hugget kom
mellem skulderbladene, og manden stupte ned. Erlend
løftet øksen paany, men i det samme han reiste sig i
stigbøilerne, rendte en mand spydet i ham, det traf ham
i lysken. Det var Tore Borghildssøns søn som gjorde
det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
