Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
meget andet mellem dig og mig — end kristendom og
hjonelag — til at vi lettelig — kan forlate hinanden —
som kristne egtefæller —»
Hun ropte og ropte hans navn efter ham, men han
laa med lukkede øine, blek som friskkløvet ved under
det graa håar. Litt blod sivet ut av mundvikerne; hun
tørket det bort og tagg ham hviskende — naar hun
rørte sig, kjendte hun sin klædning klisset kold og vaat
av blodet som hun hadde faat paa sig, da hun leiet ham
ind og iseng. Indimellem boblet det litt i Erlends bryst,
og han syntes ha vondt for at puste — men han hørte
ikke mere og sanset visst intet, mens han jevnt og sik
kert sank mot dødsdvalen —.
Loftsdøren blev aapnet braat; Naakkve løp ind, ka
stet sig ned foran sengen, fattet om farens haand, mens
han kaldte paa ham —.
Efter ham fulgte en høi og svær herre i reisekappe.
Han bøiet sig for Kristin:
«Hadde jeg visst dette, min frændekone, at I trængte
hjælp av eders frænder —» han brøt av, da han saa
at manden var døende, korset sig og gik bort i rum
mets fjerneste krok. Sagte tok Sundburidderen paa at
læse bønnen for døende, men Kristin syntes end ikke
at ha merket herr Sigurds komme.
Naakkve laa paa knæ, bøiet ind over sengen:
«Far! Far! Kjender du ikke mig mere, far!» Han
flyttet sit ansigt bort paa den haanden til Erlend, som
Kristin sat og holdt; den unges taarer og kys haglet
ned over begge forældrenes hænder.
Kristin skjøv litt til sønnens hode — som hun halv
vaagnet:
«Du uroer os,» sa hun utaalmodig, «gaa bort heri-
frå —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
