Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
mælt talte. De vokste sig mere og mere lik sin far:
silkefint sotsvart håar smøg glat om hodeskallen, men
kreppet litt i pandeluggen og over de slanke brune nak
ker. De hadde smale ansigter med høi, ret fremsprin
gende næse, fin og liten mund med en muskelknute ved
hver mundvik. Men de hadde mere kort og bred hake,
mørkere øine end Erlend. Og det var allermest det som
hadde gjort Erlend saa forunderlig vakker, syntes hus
truen nu, at naar han slog op øinene i det magre mørk
ladne ansigt under ramsvart håar, saa var de saa uven
tede, lyseblaa og klare.
Men nu glimtet det staalblaat i de unge drengenes
øine, da Skule svarte mostermanden — han pleiet gjerne
føre ordet for tvillingerne:
«Vi takker eder for dette gode tilbud, maag. Men
vi har alt talt med herr Munan og med Inge og raad
ført os med vore ældre brødre — det er slik at vi er
kommet overens med Inge og hans far. Disse mændene
er vore nærfrænder i farsætten, og vi blir med Inge syd
over og agter at være i hans gaard isommer og en tid
utover —»
Gutterne kom ned i stuen til hende om kvelden, da
hun hadde lagt sig:
«Ja vi venter av eder, mor, at I skjønner dette,» sa
Ivar Erlendssøn.
«Vi tigger ikke frændehjælp og venskap av de mænd
som sat og taug og saa paa det at vor far led uret,»
føiet Skule til.
Moren nikket.
Det tyktes hende, sønnerne handlet ret. Jammælt
var en forstandig og rettænkende mand, skjønte hun,
og hans tilbud hadde været velment — men hun likte
godt at drengene var tro mot sin far. Endda hun had-
24 — Undset: Kristin 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
