Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
den gamle hunden til Erlend flyttet sig indtil hendes
optrukne ben under sengklærne.
Nu hørte hun at Jofrid var oppe og gik paa gulvet.
Kristin krøp fort ut og fik føtterne i de lodne støvler,
vadmelskjolen og skindkuften paa sig. I mørket famlet
hun sig frem til ovnen, sat paa huk og pustet og rotet
i asken, men ikke mindste gnist — ildsmoren var dødd
ut mat.
Hun grov ildjernet frem av beltepungen, men knøs
ket maatte være blit vaatt og ha frosset. Sidst gad
hun ikke mase længer, tok glopanden og gik op for
at laane varme hos Jofrid.
Der brændte en god ild i den lille ovnen og lyste
utover rummet. I flagreskinnet sat Jofrid og nestet
kobberspændet bedre fast paa Gautes renskindstrøie.
Borte i sengens tusmørke skimtet hun mandens nakne
overkrop •— Gaute sov uten linnet seiv i den værste
sprængkulde. Han sat op og hadde faat morgenbiten
paa sengen.
Jofrid reiste sig, tungvint og husmoderlig — vilde
ikke mor ha en øldrik? Hun hadde varmet morgen
drikken til Gaute. Og mor fik ta med denne kanden
til Lavrans — han skulde være med Gaute paa tøm
merskogen idag. Det blev koldt for mændene —.
Kristin brettet uvillig paa læberne, da hun stod nede
hos sig seiv og nøret op i ovnen. Jofrids hjemmevante
syslen, Gaute som laa der og aapenlyst lot sig tjene
av sin venkone — frillens omsorg for sin ulovlige maag
— alt sammen syntes hende saa üblygt og ekkelt —.
Lavrans blev igjen paa skogen, men Gaute kom
hjem til kvelden, sliten og suiten. Kvinderne blev da
sittende en stund, efterat tjenestefolkene var gaat ut,
for at holde bonden med selskap, mens han dråk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
