Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
i
ham, stryke sit kind mot hans lyse nakke, hvor haaret
var kort og smaakruset endda fra den tid da han hadde
ligget stille i vuggen sin og slitt det av paa puten. Og
Erlend hadde glemt sin sorg nu, snudde ansigtet op
mot konen og bød til at klappe og kysse med klissede
hænder og mund.
Bedst de sat slik stod Jofrid i døren:
«Har I tat ham ind — det trængtes da ikke, mor —
jeg var bare oppe i loftet.»
Kristin nævnte om den ulykken som Erlend hadde
været ute for: «Hørte du ikke at han skrek?»
Jofrid takket vermoren «— men nu skal vi ikke uroe
eder mere —» hun tok barnet som nu rakte efter moren
og vilde til hende, gik ut.
Kristin ryddet bort honningæsken. Saa blev hun sit
tende sysselløs. Kisterne i svaien kunde vente til Ingrid
kom ind.
Meningen hadde været at hun skulde hat Frida Styr
kaarsdatter til at tjene sig, naar hun flyttet ut i gamle
stuen. Men saa blev hun gift med en av de svendene
som var her med Helge Duk — en unggut som kunde
været sønnen hendes.
«Vi er vant til det paa vor kant av landet, at vore
undermænd hører paa husbondsfolket sit, naar de raa
der dem til deres bedste,» sa Jofrid, da Kristin undret
sig over at dette giftermaalet var kømmet istand.
«Og her i bygden,» sa Kristin, «er smaafolket uvant
med at lystre os længer end vi er rimelige eller høre
efter vore raad uten det er til deres gavn like fuldt
som til vort. Det er et godt raad, jeg gir dig, Jofrid,
at du husker dette.»
«Det er saan som mor sier, Jofrid,» mælte Gaute,
men svært spakt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
