Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
den døde munken som hadde tat hendes haand og
ført hende ind under lyset fra Guds kjærlighets kaape,
da hun var et menløst barn, rakt haanden ut for at
føre hende hjem fra de vilde stierne gang efter gang,
baade mens han levet paa jorden og siden —.Og
medett husket hun lyslevende sin drøm om ham for
leden nat paa fjeldet:
Hun hadde drømt at hun stod i solskin paa tunet
til en eller anden storgaard, og broder Edvin kom
nedover fra stuedøren. Han hadde hænderne fulde av
brød, og da han kom bort til hende, brak han av et
stort stykke og gav hende — hun skjønte hun hadde
maattet gjøre som hun tænkte, be om almisse, naar
hun kom ned i bygderne, men saa var hun kommet
i følge med broder Edvin paa en eller anden maate,
de to gik sammen og bad —. Men samstundes visste
hun at drømmen hadde en dobbelt tydning, gaarden
var ikke bare en storgaard, men den syntes hende
tyde et hellig sted, og broder Edvin hørte til hus
lyden der, og det brød som han kom og rakte hende,
var ikke bare flatbrød som det saa ut som — det
tydet hostien, panis angelorum, og hun tok imot engle
nes føde av hans haand. Og nu gav hun sit løfte i
broder Edvins hænder. . .
V.
Saa var hwn fremme tilslut. Kristin Lavransdatter
sat og hvilte i en høisaate paa veien indunder Sions
borgen. Solen skinnet og det blaaste; det stykket av
engen som endda ikke var slaat, bølget rødt og blankt
som silke med utsprungne stråa. Saan rød var engen
bare her i Trøndelagen. Under bakken kunde hun se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
