Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
Hun knuget den fremmede kvindes barn til sit bryst,
kysset og kysset det. Da tok nogen hende paa knæet —.
En munk i prædikebrødrenes hvite kutte og svarte
hættekappe. Hun saa ned i et gulblekt, rynket gam
melmandsansigt, — en sammenfalden smal og lang
mund, to store ravgule øine som laa dypt indsunket.
«Kan dette være — er dette dig seiv, Kristin Lav
ransdatter!» Munken la de korslagte armer paa sten
gjærdet og boret sit hode nedi. «— Er du her!»
«Gunnulf!» Da flyttet han hodet, saa det rørte hen
des knæ, der hun sat: «Tykkes dig det være saa un
derlig at jeg er her —» Da kom det hende i hugen,
at hun sat paa gjærdet til denne gaarden som hadde
været hans først og siden hendes eget hus, og hun
syntes, det var rart likevel.
«Men hvad er det for et barn du har i knæet
det er nu vel ikke sønnen til Gaute han der?»
«Nei —» ved tanken paa lille Erlends sunde, søte
aasyn og sterke, velskapte krop krystet hun det frem
mede vesalbarnet ind til sig, overvældet av medynk:
«Det er barnet til en kone som jeg hadde følge med
over fjeldet.»
Men da dæmret det for hende, hvad Andres Si
monssøn hadde set i sin barnslige visdom. Fuld av
ærefrygt saa hun paa den ynkelige skapning som laa
i hendes fang.
Men nu graat det igjen, og hun maatte allerførs*
spørre munken om han kunde si hende, hvor hun skulde
faa noget melk til barnet. Gunnulf førte hende øst om
kring kirken til Predikarliv og skaffet hende melk i ca
bolle. Mens Kristin måtet sit fosterbarn, talte de sam
men, men det gik underlig traat.
«Saa lang tid er gaat og saa meget hændt siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
