- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Korset /
470

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470
domsjertegn ved hans kraft i hans trofaste ridder, kong
Olav Haraldssøn. Hun løftet det fremmede syke barn
op mot koret og bad for det.
Men hun frøs saa hun hakket tænder efter det lange
ophold i kirkekulden, og hun kjendte sig mat av fasten.
Lugten av de mange mennesker og den kvalme tev av
de syke og fattige blandet sig med vokslysosen og sank
underlig fet og klam og tung nedover de knælende paa
gulvet, kold i den kolde morgen. Men en tyk og blid
og glad bondekone som hadde sittet og blundet litt ind
til foten av pillaren like bak dem, med et bjørneskind
under sætet og et andet over sine lamme ben, vaagnet
nu og drog Kristins trætte hode bort paa sit rummelige
fang: «Hvil litt nu, søster — du kan trænge det, tænker
jeg —»
Kristin sovnet i den fremmede kones skjød og drømte:
Hun steg over dørstokken ind i den gamle aarestuen
hjemme. Hun var ung og ugift, for hun saa sine egne
tykke brune fletter som hang bare frem over skuldrene
hendes. Hun var i følge med Erlend, for han rettet sig
netop op efter han hadde gaat foran hende ind under
dørkarmen.
Ved aaren sat hendes far og skjeftet piler — hadde
fanget fuldt med bundter av senetraad, og ved begge
sider av ham laa der dynger av pilodder og tilspikkede
skafter paa bænken. I det samme de traadte ind, bøiet
han sig frem over glohaugen og skulde ta den lille tre
bente malmkoppen som han altid brukte at smelte kvae
i. Men braatt snappet han haanden til sig, ristet den
i luften, og saa ståk han de brændte fingertupperne
ind i munden og suget paa dem, mens han snudde ho
det mot hende og Erlend og saa op paa dem med ryn
lcede bryn og smil om læberne —.
Saa vaagnet hun med ansigtet vaatt av graat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:59:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/3/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free