Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
i denne onde tid; i selskap med porthusterner turet de
i skytningsstuer og taverner mellem de forvildede mænd.
Gud, forlat dem, tænkte moren, men det var som hen
des hjerte var for træt til at hun kunde sørge meget
over det.
Men ogsaa i bygderne var der vist nok av synd og
forvildelse. De hørte litt om det i klosteret, men de
hadde ellers ikke stunder til at snakke meget der. Men
Sira Eiliv, som f6r overalt til syke og døende uten rist
eller ro, sa en dag til Kristin, at sjælenes nød var
større end legemets.
Saa var det en kveld, de sat omkring skorstenen i
konventsstuen, den lille flok av mennesker som levet
efter i Reinsklosteret. Fire nonner og to lægsøstre, en
gammel staldkarl og en halvvoksen gut, to almisse
koner og nogen børn krøp sammen omkring ilden.
Paa høisætebænken, hvor et stort krucifiks skimtet i
tusmørket paa den lyse mur, laa abbedissen, og søster
Kristin og søster Turid sat ved hendes hænder og føt
ter.
Det var ni dager siden det sidste dødsfald mellem
søstrene og fem dager siden nogen var død i klosteret
eller de nærmeste husene. Pesten syntes at være i
avtagende utover bygden ogsaa, sa Sira Eiliv. Og før
ste gang paa næsten tre maaneder faldt der som en
lysning av fred og tryghet og hygge over de tause
og trætte folk, som sat sammen. Gamle søster Torunn
Marta lot sit paternosterbaand synke i fanget, tok haan
den til den lille piken som stod ved hendes knæ:
«Hvad hun mener, tro? Ja barn, nu tykkes vi se at
Guds moder Maria vender aldrig sin miskund fra bør
nene sine længe.»
«Nei det er ikke Maria mø, søster Torunn, Hel er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
