Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
følge dig dit, nogen mænd — seiv skal jeg følge dig
dit —»
«Jeg har git mit ord. Jeg kan ikke gaa hjem, Sira
Eiliv, før jeg har gjort det som jeg lovet.»
Presten stod litt. Saa sa han sagte:
«Kanhænde du har ret. Gaa da, søster, i Guds
navn.»
Kristin veg underlig skyggelignende indover i mør
ket som slukte hendes graa skikkelse.
Da Ulf Haldorssøn kom op paa siden av hende, sa
hun — hun talte støtvis og heftig: «Gaa tilbake —
ikke har jeg bedt dig om at følge mig —»
Ulf lo sagte:
«Kristin, min frue — har du ikke lært endda, somt
kan ske, uten du beder eller byder — og ikke det heller,
skjønner jeg, saa mange ganger som du har set det
at du orker ikke altid bære frem alene alt som du tar
paa dig, du heller. Men nu skal jeg hjælpe dig med
at faa frem denne børen din.»
Furuskogen suste over dem, og drønnet av bølgerne
ute i stranden hørte de sterkere og svakere, eftersom
vindstøtene kom. Det var kulmørkt hvor de gik. Om
en stund sa Ulf:
«— Jeg har fulgt dig før, Kristin, naar du gik ute
om nat — tyktes mig, det kunde høve, jeg gik med
dig denne gangen ogsaa —»
Hun aandet haardt og heftig inde i mørket. En gang
snublet hun i noget, Ulf grep hende. Siden tok han
hendes haand og leiet hende. Om en stund skjønte
manden at hun gik og graat, da spurte han, hvad hun
graat for.
«Jeg graater for jeg tænker paa, du har været saa
33 —Kristin. 11l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
