Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De øvrige fakulteter vælger selv sine
særskilte notarer.
Det ovenfor omtalte almindelige
professormøte, som vælger rektor, kan ogsaa
sammenkaldes til behandling av andre saker, som
angaar universitetet og dets virksomhet, naar
enten rektor finder det ønskelig, eller det
forlanges av kirkedepartementet eller av
kollegiet eller av mindst 10 medlemmer. Rektor
leder møtets forhandlinger.
Universitetets lærerkorps bestaar for tiden
av 71 professorer og 7 docenter. Professorerne
utnævnes av kongen som embedsmænd. Ifølge
universitetsloven §§ 21—23 skal det av den
som skal kunne utnævnes til professor, i
almindelighet kræves at han har tat
embedseksamen eller erholdt doktorgraden i faget
enten ved det norske eller ved et fremmed
universitet; fakultet og kollegium skal avgi
betænkning baade om ledige professoraters
besættelse, om professorembeders oprettelse
eller kundgjørelse som ledige og om
avholdelse av prøver eller tilkaldelse av censorer
utenfor universitetet. Professoraterne er dels
ordinære og dels ekstraordinære. Men
forskjellen mellem disse er ikke av væsentlig
betydning. Vigtigere er forskjellen mellem
de faste og de bevægelige professorater. Disse
sidste skal ikke besættes forinden det av
statsmyndigheten er avgjort at professoratet
i vedkommende fag skal opretholdes. Den
almindelige gage saavel for de ordinære som
for de ekstraordinære professorer er fremdeles
den samme som fastsattes allerede i 1878,
nemlig 4500 kr. med stigning av 500 kr.
hvert 5te aar indtil 6000 kr. Hertil kommer
for den ældste halvdel av professorerne den
før nævnte løkkegodtgjørelse paa 600 kr.
En bedring av gageforholdene er under
forberedelse.
Professorerne er fordelt paa 5 fakulteter:
det teologiske, juridiske, medicinske,
historisk-filosofiske og matematisk-naturvidenskabelige.
Hvert av dem vælger som før nævnt sin dekan
for 3 aar. Fakulteterne har bl. a. at ordne
undervisning og eksaminer i de til fakultetet
hørende fag. Henligger flere eksaminer under
et fakultet, eller har et saadant lærere ogsaa
i fag som ikke henhører under
eksamensfagene, dannes der eksamensdeputationer som
bestaar av vedkommende faglærere og har at
ordne med eksaminerne i sine fag.
Fakulteterne kan ogsaa overlate ordningen av
undervisningen i vedkommende fag til disse
deputationer.
Docenterne har ikke sæte i fakulteterne.
De beskikkes av kongen som bestillingsmænd
efter indstilling av fakultet og kollegium.
Deres gage er 2500 kr. med et tillæg av
500 kr. efter 5 og 10 aars tjeneste, altsaa til
3500 kr.
Professorernes almindelige
undervisningspligt er 5 timer om uken. Docenternes 3
timer. Videre er der ved universitetet ansat
2 lektorer i nyere sprog, 2 lærere i geografi,
2 lærere i latin, 1 lærer i epidemiske
sygdomme, 1 sanginstruktør, 1 lærer i gymnastik
og vaabenbruk og 1 gymnastiklærerinde.
Ogsaa de ved universitetet kreerede doktorer
har jus docendi eller ret til at holde
forelæsninger. Endelig holdes der i nogen
utstrækning forelæsninger av universitets-stipendiater
(eller adjunkt-stipendiater) ifølge
universitetslovenes § 45. Saadanne stipendier utdeles til
at drive selvstændige videnskabelige studier,
og stipendiaterne er ved reglement paalagt at
holde 1 forelæsning ukentlig, en pligt fra
hvilken der dog hyppig gives fritagelse.
Stipendiaterne kan ogsaa paalægges at delta i
eksamenscensuren i sine fag.
Foruten de ovennævnte tjenestemænd og
stipendiater har universitetet en talrik stab
baade av videnskabelige tjenestemænd, særlig
knyttet til instituter, laboratorier og museer
(prosektorer, bibliotekarer, konservatorer,
amanuenser, assistenter o.s.v.) og av underordnede
betjente som pedel, vagtmestre, laboranter og
lign. Alle disse tjenestemænd beskikkes, hvis
intet andet er bestemt, av kollegiet. De
videnskabelige tjenestemænd falder ind under
3 lønningsklasser med begyndelsesgage av
2500, 2000 og 1600 kr. med gagetillæg efter
5 og 10 aars tjeneste for de to førstnævnte
klasser av 500 kr. og for sidstnævnte klasse
av 200 kr. En lignende ordning er truffet
for de underordnede betjentes vedkommende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
