Kristiania universitet / 10 (1914) Author: Bredo Morgenstierne Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller endelig — efter fakultetets skjøn — paa
anden maate godtgjort sin dygtighet. Selve
doktorprøven, som administreres av
vedkommende fakultet, bestaar i en skriftlig
avhandling, som hvis den godkjendes, skal forsvares
ved offentlig disputation, samt i to offentlige
forelæsninger, hvorav den ene over et av
fakultetet opgit emne. Bedømmelsen av
avhandlingen, forsvaret og forelæsningerne kan
fakultetet ogsaa overlate til opnævnte censorer.
Kollegiet kan ogsaa tildele utlændinger av
anerkjendt videnskabelig fortjeneste værdigheten
som æresdoktor.

Retten til at immatrikuleres som akademisk
borger ved universitetet er betinget av bestaat
artium og vidnesbyrd om sedelig forhold. Om
artiumsprøvernes indhold og retten til at
avholde denne eksamen vil oplysning findes
andetsteds. Immatrikuleringen finder
fortrinsvis sted paa universitetets stiftelsesdag den 2
septbr. Ved immatrikuleringen avgives løfte
om troskap mot de akademiske pligter.
Samtidig med immatrikuleringen har den nye
student at vælge en av universitetets professorer
som sin privatpræceptor, som blir hans særlige
raadgiver og veileder, til hvem han kan
henvende sig i alle spørsmaal, som angaar hans
studier og personlige forhold.

Adgang til at immatrikuleres kan
kollegiet ogsaa tilstaa dem, som i utlandet har
bestaat en eksamen, som i indhold omtrent
svarer til artium, hvilket jo som regel vil sige
en eksamen, som i vedkommende fremmede
land gir adgang til universiteterne. Ogsaa i
disse tilfælder kræves vidnesbyrd om sedelig
forhold. Ifølge universitetslovens § 32 kan
ved reglement ifølge kgl. resolution ogsaa de,
som har bestaat avgangseksamen ved
krigsskolen og ved sjøkrigsskolens øverste avdeling
gives adgang til at immatrikuleres ved
universitetet.

Studenterne er underkastet akademisk
disciplin og kan for overtrædelser av forskjellig
art ifølge universitetslovens § 39 rammes av
disciplinærstraffe, hvorav den strengeste er
relegation for bestemt tid eller for bestandig.
Kollegiets beslutning om relegation paa længre
tid end 1 aar kan indankes for høiesteret.

Der immatrikuleres i de senere aar ca.
480 à 550 studenter aarlig, hvorav som før
nævnt ca, 150 à 200 kvindelige. Over det
samlede antal studenter ved universitetet
savner man nøiagtige opgaver, men det antages
som tidligere nævnt i 2det semester 1912 at
utgjøre ca. 1500 og fordeler sig saaledes:

Teologer	175
Jurister	450
Statsøkonomer	70
Medicinere	306
Filologer	230
Realister	150
Andre	119
————
Ialt	1500

En av de vigtigste reformer som
universitetsloven av 1905 gjennemførte, var
oprettelsen av studenterutvalg bestemt til at tjene
som mellemled mellem universitetets
myndigheter og de studerende i anliggender
vedrørende disses interesser, navnlig forsaavidt
angaar undervisningen ved universitetet. Der
er 7 saadanne særutvalg, hvert bestaaende av
3 medlemmer valgt av de studenter som
tilhører vedkommende studiegruppe.
Formændene i disse særutvalg danner et fællesutvalg
repræsenterende det hele studenterkorps.
Mindst en gang i hvert semester skal hvert
fakultet indkalde vedkommende særutvalg til
et møte sammen med fakultetet.
Fællesutvalget deltar bl. a. i indstillingen angaaende
trangsstipendier.

Ved alle fakulteter er der indrettet
øvelses- og læseværelser med haandbiblioteker, hvor
dels seminarøvelser av forskjellig art kan
foretages, dels studenterne paa egen haand
kan drive sine studier, navnlig i mellemtimer
mellem forelæsningene.

Til universitetet er knyttet en række
videnskabelige instituter og samlinger, som dels
fortrinsvis eller udelukkende er beregnet paa
undervisningen, dels tillike er beregnet paa
almenheten. Vigtigst er i begge henseender
universitetsbiblioteket, som i 1913 er
flyttet ind i den nye bygning paa det
astronomiske observatoriums tomt ved
Drammensveien. Biblioteket tæller omtrent 1/2 million

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>