Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Viola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Tro og den Ydmyghed, der ere nødvendige
til at forstaa et virkeligt Digterværk.» «De har
Ret i at bruge Ordet kraftløs,» svarer en Anden;
tthi den ægte Ydmyghed beror paa Kraft.»
Anvendelsen af disse sande Ord ligger nær.
Hvis en Fremmed, en Engelskmand eller Tysker,
erfarede, at man paa vor Scene spillede
Shake-speares Lystspil i en Række Forvanskninger
eller Lemlæstelser, vilde han sandsynligvis
være tilbøjelig til at antage, at det var en raa
Krabat, «et Oversætteruhyre», der i sin
Brutalitet ingen Frygt eller Blu. havde følt ved at
lægge Haand paa Poesiens Salvede, hvem vi
Danske skyldte disse Bearbejdelser, og han vilde
maaske studse, naar han hørte, at det var en
stakkels gammel beskeden Dame, der havde
fordristet sig til en saadan Handling. Men Tieck
har Ret, Aandssvagheden har endnu mindre
Tro til de store Aander end Indbildskheden og
Plumpheden. Den gamle pæne Dame gik til
Værket i den bedste Hensigt og Mening. Hun
delte først Shakespeares Stykke i to Dele, af
hvilke hun kastede den ene bort; derpaa syslede
hun lidt med den anden Halvdels Figurer. «Ved
mine Strømpers Azurb sagde hun, «jeg skal
lempe disse Personer til efter Nutidens dramatiske
Fordringer*, og saa tog hun en hel Pose fuld
af Figenblade frem, og overalt, hvor Shake-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
