Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forholdsvis ubetydeligt, for den religiøse
Vegetation særlig gunstigt Terræn; drager man paa
Kortet Linjer mellem Sinai, Jerusalem og Mekka,
faar man en Trekant af ikke mange Miles Areal.
I Frembringelsen af de to af disse Religioner,
der ere udgaaede fra Jødefolket, udtømte det sin
Kraft som Folk. Men efter at Folket var blevet
opløst og adspredt, have dets spredte Individer
udfoldet Evner, der vare Racen som Race
negtede. Det er en Jøde, Baruch Spinoza, der
bliver den menneskelige Tankes Befrier og
Frelser, og den nyere Tids Videnskab, Poesi,
Musik, Skuespilkunst o. s, v. bærer Vidne om,
at hverken Middelalderens Aag eller noget af
de Voldsbud, der til den seneste Tid have tvunget
Jøderne ind i faa, lave og smudsige Erhverv,
have formaaet at kvæle en stor Perfektibilitet i
de forskjelligste Retninger.
Dog det gjælder her jo kun om at
undersøge, hvilke Midler Shakespeare har brugt
for at faa det ejendommeligt ’Jødiske frem i
Shylock. I sin interessante Kritik af
«Kjøb-manden i Venedig» opkaster J. L. Heiberg det
samme Spørgsmaal og besvarer det derhen, at
ikke det, at Shylock er Aagrer, pengegjærrig
og hevnlysten, betegner ham som Jøde, eftersom
de samme Egenskaber findes iblandt de Kristne;
men at Shakespeare tilkjendegiver hans Natio-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
