Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved mange andre Egenskaber end disse. «Har
Shakespeare da delt sin Tids Fordomme? Har
en Aand som Shakespeares overhovedet kunnet
nære Fordomme, det være sig religiøse, nationale
eller hvilkesomhelst ?» Hans Fremstilling af Pigen
fra Orleans som en led Hex giver allerede et
bekræftende Svar paa dette Spørgsmaal, Intet
er jo desuden mere naturligt, og talrige Steder
i «Kjøbmanden» tyde derpaa; men
beundringsværdigt er det lige fuldt, hvilken Ret i Uretten
Shakespeares Geni, maaske ham selv uafvidende,
har tildelt Shylock, og med hvor mange
sædeligt neutrale, rent karakteristiske Træk han har
betegnet hans Herkomst. Man føler, at
Shy-locks Dannelse helt hviler paa det gamle
Testamentes Grund, og at Handelen er den eneste
Vej, gjennem hvilken han staar i Forbindelse
med den senere Tids Kultur. Som Portia henter
sine Lignelser fra den græske Mythologi,
saa-ledes han sine fra Moses og Profeterne. Hans
egen Stamme er ham endnu bestandig «den
hellige Stamme», han har «aldrig følt
Forbandelsen», der er udgaaet over den, førend
nu, da hans Datter er flygtet med hans Skatte,
hans Tale har Salvelse, naar han retfærdiggjør
sig med Jacobs Exempel, Der er noget
Patriarkalsk ved hans Forhold i Hjemmet.
Shakespeare har dernæst søgt at betone det Jodiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
