Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Shakespeare: Kjøbmanden fra Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
standig et dramatisk Sving; hans Tankegang
bevæger sig stadigt i Spørgsmaal, et underordnet,
men betegnende Træk, der gjenfindes i gode
Skildringer af Jøder fra de allernyeste Tider.
Allerede ved Dragt og Holdning maa Shylocks
Fremstiller betegne Gnieren, Kjøbmanden, den
Forhaanede og Undertrykte. Der maa dernæst
gjøres Meget for ved Tonefald og
Haandbe-vægelser at betegne Jøden. Hans Stemme bør
være syngende, alle hans Bevægelser hurtige og
livlige, hans Gestus større, end man ser dem i
Norden. Shylock maa endelig ikke være éns
mod Alle; han indeslutter en Mangfoldighed af
forskjellige Personer. Hvis ikke Grundfarven i
hans første Scene med Antonio er en
fremtvungen Ydmyghed, en sledsk tilsyneladende
Velvilje og en vanemæssig Underdanighed, bliver
det ufatteligt, at han tilsidst kan vildlede
Kjøbmanden, saa denne tror, han er ifærd med at
omvende sig. En Replik som denne:
Hvad skal jeg svare? skal jeg ikke svare:
«Har Hunde Penge? Mon en Køter da
Kan laane Jer tretusinde Dukater?» o. s. v.
bør derfor ikke siges med den Krænkedes stolte
og retfærdige Selvfølelse, men med prøvende,
stikkende, drillende og dog overlegen Logik,
saa man bliver uhyggelig tilmode ved den og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
