Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Schröder: Ringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ridderligt bevarer hendes Ring, og den giver
han ikke bort for Fribilletter til Alverdens
Boxerkampe. — Al denne Ædelmodighed skylder
Klingsberg den tyske Bearbejder, ligesom
Oberst-inde Standard har ham at takke for sin Dyd,
og de to unge Piger ere i hans Gjæld for
deres Tilværelse. Men hvoraf kommer nu alt
dette Ædelsind, hvad betyder al denne Dyd,
der er klistret ovenpaa Letfærdigheden ? Den
betyder blot, at Schroder, saa gjennemdannet og
højtbegavet han end var som Skuespiller, var
et Barn af sin Tid og en Forgænger for
Kotze-bue. Det var Menneskekjærlighedens,
Menneskekundskabens, det ædle Menneskehads, de ædle
Grundsætningers Tid. Under Schroders
Behandling bliver Klingsberg fra Udsvævende til
Fruen-timmerkjender, det vil sige en halv
Menneske-kjender, og fra en Hofmand til en Mand af
Grundsætninger. Han bliver velgjørende, bliver
menneskekj ærlig. Thi her som endnu senere hos
Kotzebue retter Velgjørenheden som orthopædisk
Universalmiddel enhver Skavank, og lade ædle
Grundsætninger sig ypperligt forene med en
— ved Omstændighederne forklaret — mindre
pligtstreng Handlemaade. Moralen polerer
Personlighedens Skal, men kommer aldeles ikke i
Berøring med dens Kjærne. Den moralske
Kraft sættes til i Grundsætninger; det er de rø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
