Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Musset: En Caprice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lér uden Tvang, hun er koket uden at
understrege sit Koketteri, hun spøger, hun driller,
hun trøster og hævner, som om Spøg og Drilleri
fødtes paa hendes Læber, som om Trøsten og
Hævnen kom fra hendes Hjærte, alt som
Scenerne vexle, som om hun opfandt Rollen,
iste-denfor at spille den. Hun improviserer sine
Bonmots; Fru Eckardt har tænkt paa sine i
Forvejen. Der er Scener, som Fru Eckardt spiller
fortrinligt, saaledes den, hvor hun driller
Chavigny*, det er en Nydelse at høre hende
parodiere hans forbitrede Tonefald-, men det Bedste,
Naturligheden, mangler bestandigt.
Burde vort Theater da ikke have spillet
«En Caprice ?» Himlen bevare mig for at
sige noget saadant, jeg mener det ikke engang.
Kunde Theatret udføre den bedre? Jeg tror
det, men Sligt er ikke let at bevise. At det
har givet Stykket, er i ethvert Tilfælde godt;
thi selv i Oversættelse og selv i en Udførelse
af anden Rang, er det endnu saa fuldt af Ynde,
at det for den, der hverken kjender den franske
Original eller den franske Opførelse, er en
Nydelse at se det. Hvad Gavn gjør da Kritiken?
Ingen, vil man sige. Det er muligt, men den
gaar heller ikke ud paa at gjøre Gavn. Det
er i og for sig det Rette, at den holder
den højeste Fordring fast og peger paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
