Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Dumas: Enkens Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skik, at man hilste sine Bekjendte blandt
Ideerne; tandløse Vittigheder; Suppe p8a en
Pølsepind. Den eneste Afvexling i al denne Prosa
er. nogle Vers, forfattede og oplæste af Léon,
som en fin Konditor vilde vrage til Deviser om
Brystsukker og Knaldbonbon.
Stykkets Hovedperson er en ung smuk Kone.
Det vilde være urimeligt, om hun ikke havde
en Tilbeder; det vilde endog ikke være
mærkværdigt, om hun havde to, hvilket er Tilfældet.
Hun elskes af sin Livsledsager i Amerika, der
af Grunde, som ej erfares, ønsker at gjælde for
død, og af sin Nieces Frier, Léon, der anser
hende for Enke og sin Forlovede for en Gaas.
Manden vender hjem, finder Léon i
Skjorteærmer ved Kaminen, tørrende sin Kjole efter
en Tur i Regnvejr, bliver skinsyg og beslutter
at være paa sin Post. Fruen træder ind og
styrter sin Mand imøde; han omfavner hende
ved at trykke Fru Eckardt til sit Hjærte, og
for at overbevise sig om, at der ingen
For-staaelse finder Sted mellem hans Hustru og den
unge Mand, puttes han ind i et af de
Sideværelser, hvori man paa Theatret lurer, og bliver
nu til sin Hustrus Forbauselse og Harme Vidne
til en Kjærlighedserklæring, som Léon gjør den
formentlige Enke. De to Mænd, der først have
isinde at duellere, beslutte at afgjøre Sagen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
