Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Bayard: Ude og Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
store franske Kritikere regnes denne Gruppe af
Theaterforfattere slet ikke med til den poetiske
Literatur. Dette har sin gode Grund. Thi
hvad man vil, naar man giver sig en Digter i
Vold, det er: bag Værket at spore en fri og
overlegen Aand, der siger højt, hvad man i
Livet nødes til at hviske sagte. Vi sige til
Digteren: «Vær min Ven, min Broder, hævn
mig paa de Uslinge, under hvis Slethed og
Taabelighed jeg lider, sæt Kransen paa den
gode Sag, for hvilken jeg kjæmper, und mig
den Glæde at være en dyb, gjennemskuende
Aands Medvider og Vidne, vær min Tolk, saa
skal jeg være dit Ekko!» Dramaet er (sans
com-paraison) ikke Andet end den Mur, gjennem
hvilken Digter og Tilhører som Pyramus og
Thisbe give hinanden et Kys. Det Uheldige
er istedenfor Kysset blot at føle den kolde Mur,
og saadan gaaer det En med Scribe og
Konsorter. Den Livsbetragtning, Scribe prædiker i
sine Værker, er for tilfældig til at være alvorligt
ment, og dog for alvorlig og sat til at være
lystig og skjemtsom. Det er en borgerlig
Ny-delsesmoral, forenet med den mest afgjorte
Pessimisme. Elskov, Venskab, Begejstring,
Hengivenhed, Lidenskab existere ikke for Scribe.
Elskov er en Indbildning, Venskab er
Kamme-raderi, Lidenskab er en Sygdom, Privatlivet drejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
