Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Scribe og Legouvé: Dronning Marguerites Noveller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighed aabenbarede sig i Skikkelse af en Pension.
— Hvo der vil lære denne fine, yndige
Kvindeskikkelse, denne saa højt og saa mangesidig
begavede Aand at kjende — og det er ganske vist
en Fortjeneste ved Scribes Stykke, at det giver
En Lyst dertil — bør gjennemlæse hendes Breve
og hendes gratiøse, rigtignok meget frie
Novellesamling «Heptameron». Man vil deraf bemærke,
hvor langt Scribes Karaktertegning staar tilbage
for dens henrivende Original, der, svag og
spinkel for sin Tid, studerede Latin, Græsk og
Hebraisk, der, baaret henimod Mystiken af sine
Lidelser og sin dybe Kjærligheds Svingkraft,
bevarede det klareste og koldeste Hoved;
reformatorisk af Aandsoverlegenhed, tolerant af
Hjær-tensgodhed i en Tid, da man langs
Middelhavets Sydkyster sprættede Jøderne op for at
finde Guld i deres Indvolde, og i de mest
civiliserede Lande sønderhuggede og stegte Tyrker
og Jøder med en saadan Lidenskab, at man i
Almindelighed sønderflængede og brændte dem
med Jærn paa Vejen til Skafottet. Hendes
Portræt, som fremstiller hende i en Alder af
syvogtredive Aar, viser et ædelt, forfinet, tidlig
ældet og rynket Ansigt. Hun underskriver sig
altid overfor enhver yngre Ven «Deres Tante»
eller «Deres gamle Moder». Skjøndt sygelig
og nervøs har hun et Smil, der paa én Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
