- Project Runeberg -  Kritiker og Portræter /
129

(1885) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Holberg: Jean de France

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dernæst er han et Menneske, en Virkelighed,
og det var paa den Opgave at vise os ham som
et virkeligt Menneske, Frands’s og Magdelones
Søn, at de foregaaende Fremstillere af Rollen
strandede. Hr. E. Poulsen har løst Opgaven
og har gjort det med F.orstand og Fantasi, med
Gratie og Takt. Man ser, at hans Jean er
Produktet af Forældrenes Egenskaber, at han
beundrer de samme Ting som Moderen og ligesom
Faderen mangler alle de Evner, der udgjøre en
Mand, at han fremdeles er et Barn, en Dreng,
ikke undskyldt ved sin Ungdom, men uskyldig
formedelst sin Ungdom, at han er en Automat,
som Skrædderen har skabt, Dansemesteren sat
i Bevægelse og Sproglæreren lagt Remser i
Munden, en Abe uden Luner og uden Hæslighed,
flov og fløset, svag og fersk, endelig forlibt i
sig selv, det vil sige i sin Frakke, sine Pas og
sine Gloser. Med alt det gør Hr. Poulsen ham
elskværdig. Han faar os til at glemme, at Jean
er tyrannisk og fej g; han gør ham i den Grad
uskadelig, ubetydelig og naiv, forkjælet og kjøn,
at han intet Øjeblik mister Tilskuerens
Sym-pathi. Naar Dumhed virker sympathisk,
fremkalder den et Smil, og det lykkedes Hr. Poulsen
saa godt at underminere enhver af Jeans
Situationer med det Komiske, at hele Personen
ex-ploderede i Løjer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kritportr/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free