Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Holberg: Jeppe paa Bjerget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi opdage, at han vilde være frygtelig med
denne Natur og disse Forudsætninger, dersom
han stod der i Slottet ikke ved et Mummespil,
men efter en Revolution, der forstaar Phister at
betone hans fuldstændige Latterlighed under
Forsøgene paa at haandhæve sin Værdighed, at
vise, hvorledes Truslerne netop kun ere mente
som Trusler, og gjøre Jeppes hele Ufarlighed
saa klar, at alle hans Egenskaber samles under
Vingerne af Egenskaben komisk. Hvor Jeppe
ikke mere morer, men rører, hvor han siger
Farvel til Alt og Alle, forstaar han at slynge
og stænke det Pudsige, der fremkommer i
Henvendelsen til Nille og til Degnen, saaledes ind
i det Hjærtegriberide, at man selv her ikke kan
lade være at le. Kort sagt, han har gjort sig
til Et med Rollen.
Lad os i enkelte Smaatræk forfølge, med
hvilket Studium og hvilken Inderlighed. Phister
har ikke nøjedes med at gjennemarbejde sin
Diktion, men han har gjort det med en saadan
Omhu, at han indtil de mindste Enkeltheder er
paa det Rene med Udtalen af hvert Ord og
ikke fremfører den mindste Smaating uden
Hensigt. Det er ingen Tilfældighed, at han, naar
han vrænger efter Kammertjeneren, udtaler
aa’et i «Eders Naade* næsten som en a-Lyd;
thi han gjør det for at bringe en Lyd-Lighed til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
