Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Holberg: Jeppe paa Bjerget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tiggede om sit Liv. Ved deres Bortgang er
han beroliget, fri, sikker, hoverende, og ender
Akten med sit første Kommando-Ord. Hvad har
afstedkommet denne Forandring? «Doktorernes
beroligende Fortællinger», vil man sige; Phister
forstaar det anderledes: «Den Kjedsomhed, som
Doktorerne fremkalde*, svarer han. Der gives
intet bedre Middel mod Ærefrygt end
Kjedsomhed. > Naar en Tilstand, der i sin Nyhed har
imponeret og fortumlet, først begynder at kjede,
saa ophører den snart at fortumle og at imponere.
Man bliver med Lethed Herre over en Situation,
der har den uhyre Svaghed at kjede. Phisters
stumme Spil udtrykker først en Angst, der
fordrives ved Musiken; et Øjeblik ser han
beskjæm-met og flov ned for sig, nemlig ved Fortællingen
om den Person, der af «stærk Drik* blev saa
helt forvirret; derpaa viser han Opmærksomhed,
ja Fornøjelse ved at forstaa Historien, som
fortælles, men lidt efter lidt afløses Opmærksomheden
af en dyb og oprigtig Kjedsomhed, der er stegen
til en søvnlignende Dvale, da han pludseligt
vækkes paa det Punkt, da der i Fortællingen
forekommer det Spørgsmaal: «Skal Du ikke ogsaa snart
spise?*. Ordet «spise» elektriserer ham, han
farer op og tror Spørgsmaalet henvendt til
sig. — Saa ganske har Phister hele Jeppes
Natur og Væsen inde. Han husker uafladeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
