Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Oehlenschläger: Den lille Hyrdedreng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der, som ulykkelige betragtede, undertiden endda
ere temmelig lykkelige. At Menneskene ikke
alene opleve meget Smerteligt, men ogsaa
mangen blot truende Ulykke og slippe med
Skrækken, det er ikke Poesi. Dette er da ogsaa langt
fra at være Stykkets Indhold. Paa Reinalds
Udbrud: «Mig tykkes, at Ulykken følger mig,»
svarer Babli med Spørgsmaalet: «Er I en god
og en uskyldig Mand?» og det er den
Fortrøstning, som heri ligger udtalt, der efter
Oehlenschlägers Opfattelse i Dramaet skal vise sig i sit
fulde Sandhedslys. En Centralreplik bliver
saaledes Reinalds Ord i Slutningen af Stykket:
Nu Babli, tror jeg Dig, der gives Hytter
Hvor Lynet ej slaar ned, Uskyldigheden
Sin Finger strækker op mod Himlens Blaa
Som Tordenleder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
