- Project Runeberg -  Kritiker og Portræter /
185

(1885) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: Elverhøj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

foresv^vet ham. Dens Pointe skulde være
denne, at Agnete, søgende Elverkongen under
Navn af «Kongen», ikke vil anerkjende den
virkelige Konge, der staar Ansigt til Ansigt
med hende, før denne vredes og i Vreden
aabenbarer sin kongelige Majestæt, hvorpaa den
unge Pige kaster sig ned for hans Fødder.
Der er heri noget abstrakt Skjønt, som
behager. Der gives visse abstrakte
Skjønheds-former, som en Digter altid kan anvende med
Virkning: Styrke behager altid ved Siden af
Svaghed, Bekræftelsen altid efter den usande
Benægtelse, Virkeligheden altid, naar den
sønderriver Skinnets eller Illusionens Slør, ja der
gives endog hele Digterværker, som f. Ex., det
slette Stykke «Brylluppet paa Ulfsåsa», hvis
hele Effekt afhænger af slige abstraktæsthetiske
Former. Da i dette Stykke Birger Jarl
forbitret og frygtindgydende styrter ind i sin
Broders Hus, behager den unge Hustrus ædle
Ro ved Siden af hans vilde Udbrud; da han
erklærer, hvem han er, og truer med at tage
forfærdelig Straf, behager Svaret: Du er ikke
den, Du siger, Du er; thi Du er grusom,
uretfærdig og haard, han er mild, majestætisk
og ædel, og da den unge Kvinde til Slutning
pludseligt rejser sig og med en Husfrues stolte
Værdighed befaler Jarlen at forlade Huset,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kritportr/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free