Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: Pottemager Walter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland af forplantede sig til os. Der er en
stor Forskjel paa den romantiske Skole i
Tyskland og i Frankrig. De have neppe meget
Andet end Shakespearedyrkelsen og hvad den
indbefatter, tilfælles. Den franske gaar ud fra
en Kamp mod den stive klassiske Betragtning
af et vist Antal store Forfattere som «Mønstre
fra et Had til den uægte Antikiseren, til
Alex-andrinernes Tvang, til Traditionens Aag, til alt
det kinesiske Formel væsen, hvoraf den franske
Smag under Kejserdømmet var sammensat. Den
fægtede mod de tre Enheder, mod de
uopslidelige græske Sujetter, mod den kjedsommelige og
ensformige Moderniseren og Galliseren af alle
Tidsaldere og alle Folk. Imod Tragediens
Hofsorg satte den Victor Hugos tøjlesløse
Lidenskabelighed. Alexandrinerverset havde udelukket
alle egentlige og materielle Betegnelser: man
kunde ikke engang sætte Ordet Pistol i
Alex-andriner; Tragediens klassiske Dolk maatte vige
for de moderne Ildvaaben, som Mussets nye frie
Versformer gave Plads. Poesien havde tilforn
kun drejet sig om Mennesket, og om Mennesket
som ulegemlig Aand. Rousseau havde indført
Naturbetragtningen i den franske Prosa;
Cha-teaubriand havde efter ham givet
Landskabsmalerier i ubunden Stil; den bløde, bøjelige
Sainte-Beuve gav Naturstemningen Form i sine Vers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
