Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: Pottemager Walter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa dansk Grund fik Romantiken mere
Klarhed og mere Form. Den blev mindre
natlig, den vovede sig tilsløret ud i Solen. Den
følte, at den var kommet til et ædrueligt og
besindigt Folk, der endnu ikke var blevet ganske
enigt med sig selv, om ikke Maanens Skin var
unaturligt og sentimentalt*. Den steg op af
Bjærgenes Schakter, hvorfra Novalis i sine
Bjærg-mandssange første Gang havde manet den frem,
og slog med Vaulundur paa Bjærgets Side, saa
det revnede og lagde alle sine Skatte for Dagen
i Dagens eget Lys. Den følte, den var kommet
til en anden Natur, mere smilende, mild og
idyllisk, den rystede det Uhyggelige af sig, dens
tykke uformelige Taager fortættede sig til slanke
Elverpiger, den glemte Harzen og Bloksbjærg,
og en smuk St. Hans Aften opslog den sin
Residens paa Dyrehavsbakken.
I «Pottemager Walter» har den ikke rigtig
sundet sig endnu; den taler Dansk, men dens
Betoning er endnu lidt fremmed. Ligefuldt har
Digtet i alt Væsentligt den romantiske
Grundanskuelse, som vor Literatur har udviklet, og
* Man véd, hvor sjældent vore Kunstnere male
Maane-lyset. Paa en Udstilling af tysk Kunst, som jeg 1868 saa1 i
Dresden, talte jeg blandt 30 Søstykker 21
Maaneskins-bi lieder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
