Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Heiberg: Ser Jer i Spejl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— jeg mener Venus og Æblet — alene. Med
Rette maa man sige «to», thi et saadant Æble
er virkelig mere end en Ting. Det straaler,
dufter, lokker, næsten* taler. Det ligger dér
med én blussende Kind og én bleg. Venus’s
Øjne, der aldrig ere rolige, udspørge og fritte
Frugten om dens hemmelige Sødme, kokettere
med Æblet i Mangel af andre Omgivelser. Det
gaar Venus som Fruen hos Topfer. Først ser
hun uden at røre, saa rører hun uden at smage.
Mile Ponsin spiller Venus paa Théåtre frangais.
Hun er skabt til denne Rolle. Hun har en
smuk og tillokkende Skikkelse, et rigt, blond
Haar, et stort, klart Ansigt, hvis fine Hud
næsten bliver skinnende, naar hun smiler.
Smilet fordyber sig i Gruben paa hendes Kind,
flyver hen over hendes Træk, bringer dem til
lysende at udsende fine Straalepile og glimter
leende ud af hendes store, dueagtige Øjne.
Hun griber Æblet, hun kan ikke modstaa
længere. Hun fører det op til sin Mund, dog
ikke for at bide deri, der er endnu langt
tilbage, men for med udspilede Næsebor at
ind-aande dets Duft; hun lader det langsomt glide
rundt om Hagen og begge Kinderne for at
føle dets glatte og silkeagtige Hud imod sin;
hendes Aasyn forandres; lidt efter lidt antage
alle hendes Miner det Udtryk, som Correggio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
