Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: De rimede Lystspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vexlende Minespil, deres Haandbevægelser og
de utallige Kvindegestus, som hver enkelt
Replik uvilkaarligt og uafbrudt fremkalder
Forestillingen om! De interessere alle, og dog er det
ingen Heltinder, ingen lidenskabelige Naturer,
lutter blonde Sjæle, lutter halvtillukkede
nordiske Pigebørn. Rækken af hans unge Kvinder
ligger imellem tvende Poler: den naive
uudviklede, der har Sjæl uden at have Aand, og
den overlegne, sine Omgivelser beherskende,
aandfulde unge Kvinde. Den første af disse
Figurer har han skildret, som den ligger til
Grund for hans Lystspil, i Digtet «Filologen til
sin Elskede*; af denne Art forekommer der flere,
snart lettere og friere Naturer, kvidrende som
Lærker, sladrende, hviskende, leende, snart
drømmende og ensomme, hvis Aand bestandigt
er paa de lange Rejser mellem os og
Mælkevejen. Vistnok er den indskrænket, deres
Synskreds, og dens Omraade sparsomt tilmaalt ved
en forsigtig Opdragelse og spærret ved en bunden
Levevis. Men Hertz finder, at denne
Indskræn-kethed netop har sin Ynde; han sætter,
overfor Kvindelighedens Blomst, Pris paa, at Jorden
klappes fast om Blomstens Rod, og agter dog
paa, at der ikke falder Jord i dens Kalk.
Vistnok opleves der ikke meget imellem et The*
bord og en Sykurv; men Tanker ere jo toldfri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
