Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hertz: Kong Renés Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Almindelighed er en prosaisk eller komisk.
Hvis Digteren altsaa i én Retning har samlet
og fortættet Virkeligheden, saa er der andre,
hvor han fortynder og forfiner den. Han stiller
sig overfor Naturvidenskaben som overfor
Historien, skyr de uskjønne Enkelthéder, optager
kun de med Æmnet stemmende Træk. — Den
Farveblinde véd allerede ikke, hvad Farver er,
den Blinde kan aldrig forstaa, hvad Lys og
Klarhed og Farve vil sige, og dog bruger han
disse Ord, tænker paa disse Herligheder,
bevæger sig i sin Tale famlende om alle disse
Ting, hvorom han kun véd, at de ere lukkede
for ham. Lad os forestille os en Blind, der
ikke engang véd dette, der ved andre
Menneskers kj ærlige Omhu er holdt i Uvidenhed om
at have nogen Mangel. En saadan vil udvikle
sig lykkelig og harmonisk som ingen Anden.
Tilfældet er usandsynligt, men Fantasien, der
end ikke skyr det Umulige, gjør sig ingen
Skrupler af at trodse Usandsynligheden for at
vinde Harmoni. Digteren berøver altsaa sin
Skabning Synet i en Grad, hvori ingen virkelig
Blind er det berøvet; hver Forestilling, hvert
Ord, der knytter sig til det at se, er skaaret
bort fra Jolanthes Idékreds. Saaledes bliver den
Blinde, skjøndt i organisk Henseende
ufuldkommen, et fuldkomment, eminent Exempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
