Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: En Spurv i Tranedans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For den ægte poetiske Betragtning er ingen
Stand den ideale og intet enkelt Standpunkt
det berettigede, ikke Ungdommens, ja ikke
Digterens engang; det lyder som et Paradox,
men er dog en Sandhed. Enhver føler sig
nutildags stødt tilbage, naar han i tysk eller dansk
romantisk Poesi fra Aarhundredets Begyndelse
sér Digteren forherlige sin egen Stand i en eller
anden ædel Trubadur, en Sanger, en Ridder
med en Harpe eller deslige, og enhver føler sig
imponeret af Goethes mægtigt omfattende Aand,
naar han sér, hvorledes han i «Tasso» indordner
Digterens Ensidighed ved Siden af de andres.
Stuclentens Synskreds er ikke videre end
Digterens. Det er da saa langt fra, at der skulde
være noget forunderligt i, at en
Studenterkomedie ikke uden videre lader sig overføre
paa Nationaltheatret, at det mærkværdige eller
interessante omvendt ligger i den enestaaende
Kjendsgjerning, at Studenterkomedien hos os
har formaaet at tilføre den almindelige Literatur
nyt Liv og Blod, og efter at have kastet sit
Svøb har vist sig som en ny og ejendommelig
Skikkelse af det almindelige danske Lystspil.
En af Hovedaarsagerne hertil er ganske vist
den Omstændighed, paa hvilken Klint i sin
Tale beraaber sig, at Studenterne ikke udgjøre
en Stand i samme Mening som Grossererne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
