Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Hostrup: Eventyr paa Fodrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deligt menneskelige. En rigt udstyret Aand
kan ikke have denne Renhed. Selv altsaa om
en Skuespiller formaaede at spille Eibæk
saaledes, vilde han ikke ramme det Rette; thi
Eibæk er intet Barn. Michael Wiehe greb da
ogsaa Sagen lige modsat an. Han gjorde
Eibæk til en Ideens Helt, han spillede ham
med en Romantik, saa man forstod, at Ordet
Digter med uimodstaaelig Magt trængte sig
frem paa Tungen af dem, med hvem han kom
i Berøring, og det baade som Beundringsudbrud
og som Skjældsord, og han var i Scenen med
Hans ikke langt fra at gjøre Eibæk stor; saa
myndigt spillede han. Men skjønt han gav
noget Rigt og Rundt og Helt, gjengav han
ikke Hostrups Student; thi Eibæk er ingen
Helt. Han er simpelthen et godt Menneske,
stilfærdig og sagtmodig.
Rigtigt klar fra Digterens Haaud er
Karakteren dog ikke. For det Første forstyrrer det,
at Eibæk er Theolog, ikke fordi jeg vil
benægte, at for en Snes Aar siden en ung
Student af den nys beskrevne Støbning rimeligst
vilde have været at finde blandt Theologerne,
men fordi det ikke er i Egenskab af spirende
Prædikant og Gejstlig, at Eibæk udøver saa
stor en Virkning paa Skriverhans, men ved
det rent Menneskelige, der er den sunde Kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
