Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Richardt: Deklarationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valget mellem Gymnastikhuset og Daarekisten.
Det her skizzerede Individuums fixe Idé er
Sorgen over hans usalige Gave til at behage
Kjønnet. Hans Elskværdighed er morderisk
som Sværdet Tyrfing; den knuser Hj ærterne
rundt omkring ham og knuser derigjennem
til-sidst hans eget Hjærte. Greben af Medlidenhed
med en af de Ulykkelige, beslutter han med
heroisk Selvovervindelse at fri, faar Nej, bliver
sig selv en Gaade o. s. v. Ved Blandingen af
stor Forfængelighed, megen Godlidenhed,
Bam-lighed og Selvprøvelse bliver dette
Karaktertræk, der ikke er saa overdrevent, som det
synes, latterligt, og det er ogsaa blevet
gjen-taget i adskillige nyere Noveller, som «Nøddebo
Præstegaard» og flere.
Den anden morsomme Figur er Præsten. —
Fra den Tid af, da den danske Komedie
gjen-vandt sin Munterhed i den første Vaudeville,
have fem og tyve Aar givet os en hel
Lystspil-literatur. Derefter er fulgt en attenaarig Pause.
Har man nu lét nok? er Latterstoffet opbrugt?
Have vi Alle siddet paa Forundringsstolen, alle
Stænder, alle Samfundsklasser? Tager man
Hensyn til et bestemt Symptom, saa skulde
man tro, at «Deklarationen» (skrevet 1851) var
en Slutsten. Det er det, at Turen tilsidst ogsaa
kom til Præsterne; man kan være vis paa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
