Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Brun: Marie Antoinette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Sainte-Beuve bekjender sig, bør Marie
Antoinette ikke synke i vor Agtelse, fordi hun elsker
en D’Estaing; efter den anden er det en dødelig
Vanære for Dronningen at elske en Rohan.
Hver af disse Livsanskuelser kan være god for
sig, kan have sine stærke og sine svage Sider;
det kan være forskjellige Forfatteres; det kan
være samme Forfatters i to forskjellige Perioder
af hans Liv; men det kan ikke paa én Gang i
et og samme Stykke være én Forfatters. Det
hævner sig at ville være Digter paa anden
Haand; det hævner sig at laane Lidt hist og
Lidt her i den Tro, at man kan bringe et
Drama tilveje ved at rimpe Scribeske
Situationer, Dumas’ske Romanstumper og historiske
Bonmots og Anekdoter sammen. Saa simpelt
Stykket paa en Maade er, er det dog umuligt
at forstaa det, umuligt at finde dets Idé eller
dets Aand. Thi det har ingen, det er dødt og
aandløst; det forholder sig til et virkeligt
Digterværk, som et Voxkabinet forholder sig til
Thor-valdsens Museum. Man sammenligne ikke dette
Skuespil med Scribes; man minde ikke om, at
Scribes Livsbetragtning var upoetisk. Scribe
betegner et Kulturstandpunkt; det er ikke for
Intet, at vor betydeligste Tænker har gjort sig den
Ulejlighed snart at forklare, snart at bekjæmpe
hans Ideer. Selv naar Scribe slaar sig sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
