Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Bournonville: Et Folkesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akt, hvori denne, der ligesaa gjérne naaer det
Skjønne ad en Omvej, vilde vove at lacje den
fuldkomne Overstadighed bryde løs i
Troldedansen ved Brylluppet. Det er umuligt at
til-kjende Nogen af dem Palmen, de have vundet
den begge to: de have delt Arbejdet mellem
sig som Kunstnere, der hver for sig kjendte
deres Talent, og de have arbejdet sammen som
Brødre, der kappes om at lade hinandens
Begavelse glimre. Begge have de benyttende
gjenkaldt hinandens Motiver.
Blandt de største Skjønheder i den desværre
ikke helt udgivne Musik kunde maaske fremhæves
hos Gade Stedet, hvor Højen aabner sig, den
trippende Nissedans med sine harmoniske
Løjerligheder og den dragende Mellemsats; Menuetten,
i hvis gamle Former Gade har heldt sin unge
Vin, den festlige, ridderlige Brudevals og
Elverdansen, der sammenlignet med «Elverskud»
har mindre af det Lokkende og
Hemmelighedsfulde, som bedre egner sig for det dramatiske
Oratorium og mere af det Lidenskabelige,
Præsente, som svarer til det Øjensynlige i
Balletten. Den største Finhed i denne
Komposition er maaske Overgangen fra Moll til Dur,
hvor Ridderen tilsidst synker afmægtig sammen \
at den klare Dur her bliver den højeste Rædsels
Udtryk, kaster ligesom et glansfuldt, uhyggeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
