Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke kort og godt, at med hine Argumenter
har man præket Oprør rundt i Landet, vi se
den urolige, sammenstimlede Mængde, den paa
Muren opslagne Proklamation og den enkelte
gabende, tvivlraadige Karl, der lytter eller
læser. Tror man, at vort tragiske Vers vilde
give Plads for saadanne stygge Ord ? Eller
føler man ikke, at vor usalige Forestilling om
Tragediens poetiske Værdighed her har været
vore Digtere en Lænke om Benet r*
I den herlige og gribende Scene, da Fru
Percy længe forgjæves og med Angst har
bønfaldet Hotspur, sin Mand, om at sige hende,
hvilke Planer han har for, og af hvilken Grund
han paany staar beredt til i Panser og Plade
at kaste sig paa Hesten for at sætte Livet paa
* Hvad vi her kalde Værdighed, er i Virkeligheden
slet ikke Andet end smaaborgerlig Pænhed, og ligesom
Kunsten overhovedet er et Portræt af Samfundstilstanden,
saaledes er det Sippede i vor literære Stil et Foster af vor
Selskabstones ynkværdige og hykkelske Ufrihed. Saavist
som Europa ikke faar en stor Billedhuggerkunst, før de
gymnastiske Øvelser paany have naat en saadan Udbredelse
og vække en saadan Interesse som i det gamle Grækenland,
saavist bliver vor Poesi ikke heller skaaret for Tungebaandet,
før vor Tale uden Anstød kan nævne en Ting ved dens rette
Navn. Allerede Holberg raabte Ak oig .Ve over Snærperiet,
og hvorledes ere vi ikke gaaede tilbage siden hans Tid!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
