Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkritik (September 1867—Maj 1869) - Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gid Pokker havde det — i Glostershire,
Der, hvor hans Farbror laa, den gale Hertug,
Hans Farbror York — hvor først jeg bøjed Knæ for
Den Smilekonge, denne Bolingbroke?
Taler en Anden ham til, da hører han vel
i Begyndelsen efter, men snart tage hans Tanker
deres egen Fart; han glemmer, hvor han er,
hvad der siges; han er borte; og da Fru Percy
har endt sin lange rørende Opfordring med
disse Ord:
•
En svar Bedrift har nu min Husbond for.
Den maa jeg kjende, ellers elsker han
Mig ikke længer,
faar hun intet andet Svar end
Hej! Er William gaaet med Brevet?
En Tjener (kommer ind).
For en Time siden, Herre!
Henrik Percy.
Har Butler bragt de Heste fra Sheriffen? o. s. v.
Og denne Distraktion er saa langt fra at
være tilfældig eller enestaaende, at Prins Henrik
netop’ karakteriserer ham ved den. «Endnu»,
siger han, «er jeg ikke tilsinds som Percy,
Nordens Hedspore; han slaar en sex, syv Dusin
Skotter ihjel til Frokost, derpaa vasker han sine
Hænder og siger til sin Kone: «Jeg er kjed af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
