Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakteristiker - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at handle anderledes end «de Andre», af
Rædsel for at synes dum. Og denne Historie er
evig ny, uden Ende. Den har sin alvorlige,
men den har netop ved sin Uendelighed sin
humoristiske Side: «Han har jo ikke Noget
paa U raabté tilsidst hele Folket. Og det krøb
i Kejseren, thi han syntes, de havde Ret*, men
han tænkte som saa: «Nu maa jeg holde
Processionen ud. * Og saa holdt han sig endnu
stoltere, og Kammerherrerne gik og bar paa
Slæbet, som der slet ikke var.» Det er
Andersen, som har gjort Fortællingen komisk.
Dog, vi kunne komme Andersens
Fortælle-maade nærmere endnu ; vi saa ham
gjenfrem-stille et fremmed Eventyr, vi kunne sé ham
omarbejde sine egne Forsøg. 1830 udgav
Andersen i et Bind Digte, «Dødningen, et fynsk
Folke-Eventyr», det samme, som han senere
omskrev under Navn af «Rejsekammeraten.»
Fortællingen er i sin første Form dannet og
værdig. Den begynder saaledes: «Omtrent en
Mil fra Bogense finder man paa Marken i
Nærheden af Elvedgaard en ved sin Størrelse
mærkværdig .Hvidtjørn, der kan ses fra selve
den jyske Kyst.» Her er smukke og
landskabs-malende Naturbeskrivelser; her er en færdig
Forfattermaner. «Den første Nat indlogerede
han sig i en Høstak paa Marken og sov der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
